Husk tilmeldingen til DM3

Sorry you have no rights to view this entry!

Kommentarer lukket til Husk tilmeldingen til DM3

Info fra teknisk kontrol før Tysklandsløb

Sorry you have no rights to view this entry!

Kommentarer lukket til Info fra teknisk kontrol før Tysklandsløb

Tilmelding og løbsinfo DM4 Lausitzring

Sorry you have no rights to view this entry!

Kommentarer lukket til Tilmelding og løbsinfo DM4 Lausitzring

Invitation DM3 Padborg Park

Sorry you have no rights to view this entry!

Kommentarer lukket til Invitation DM3 Padborg Park

SÆLGES/UDLEJES – Suzuki Swift 1,6 Sport 1600 Challenge

GAZ GOLD fuld justerbar undervogn.
Letvægtsbatteri.
Multipoint Bur helt ud i tårnene.
Farstrup motorstyring.
Kørt mange flotte placeringer hjem, med Andreas top Jensen bag rattet.
FIA godkendt regnlygte.
Ballastkasse
Nascarnet.
OMP sportsrat.
2,5″ Udstødning med Race katalysator.
Nyere motor monteret i sæson 2017.
Uniballs i bagbro.
Uniball i bærearme foran.
Stålarmeret bremseslanger.
FIA godkendt benzinkobling.

Vinderbil, oprindeligt bygget af Steffen Larsen, som har flere danske mesterskaber bag sig, efterfølgende opgraderet af Andreas Top Jensen.

Supersprint 4-2-1 banamanifold (Koster alene næsten 9000kr), samt Farstrup motorstyring til 14000kr.

En potentiel vinderbil, med alle de rigtige dele (dyre dele).

Pris 49500kr.
Kan lejes for enkelte løb, ring og høre nærmere om dette.

Mere info, ring eller skriv på tlf. 22452345.

Udgivet i Sælges, Udlejes | Kommentarer lukket til SÆLGES/UDLEJES – Suzuki Swift 1,6 Sport 1600 Challenge

Dramatik på Jyllandsringen

Der var masser af dramatik på Jyllandsringen, da Yokohama 1600 Challenge kørte deres 2. afdeling af DIF Danmarksmesterskabet.

Konkurrencen var tæt efter den første løbsweekend på Padborg Park, så der var ikke langt mellem konkurrenterne i mesterskaberne.

Mathias Valentin lå i front af Danmarksmesterskabet, mens Jesper Gregersen havde kørt sig til en 2. plads på Padborg Park efterfulgt af Steffen Larsen. Men pointene i top 10 var generelt så tæt, at der ikke skulle meget til for at vende op og ned på mesterskabsstillingerne. Og det blev også en blandet weekend for flere af kørerne og deres teams. Og da Steffen Larsen ikke deltog i Yokohama 1600 Challenge, men derimod stillede op i DTC, var der allerede gode muligheder for at rykke frem i den samlede stilling.

I træningen lørdag formiddag tegnede det til endnu at blive en succesrig weekend for de to i toppen. Mathias Valentin og Jesper Gregersen lagde godt ud i træningen, og kørte de to hurtigste tider hjem. Jesper Gregersen med en tid på 1:20,747 og Mathias Valentin med en tid på 1:20,828 så ikke meget skilte dem ad. De var tæt efterfulgt af Mike Steffen Hansen i den blå Suzuki Swift Sport. Under træningen måtte Jan Vestergaard en tur i sandkassen for enden af langsiden, men også Lucas Sommerlund måtte en tur af banen i svinget efter publikumslangsiden. Der var ikke sket skade på bilerne, så da det værste sand var børstet væk, var begge biler atter klar igen til lørdagens kvalifikation.  

Foto: Agnes Straarup

Der var lagt optil endnu en tæt omgang race. Her ses Mike Hansen (#98), Jørn Vestergaard (#56), Jimmy Bob Søgaard Jensen (”29) med Henrik Eilertsen (#20) og Mathias Valentin (#5) lige i hælene.

 

Det blev en tæt kvalifikation, hvor Mathias Valentin i front kørte den hurtigste tid ind. Jesper Gregersen som ellers var hurtigste mand under træningen måtte se sig slået, og skulle derfor starte som 2´er og havde dermed ydersiden af banen, når feltet efter starten ville køre ind i første sving for enden af langsiden. Disse to havde lige i hælene Mads Østerbro, som også havde gjort det godt i træningen, men en ærgerlig fejl kostede ham 3. pladsen i kvalifikationen, da han efterfølgende blev udelukket fra kvalifikationen pga. manglende kort i sin datalogger. Det betød at han i heat 1 søndag skulle starte bagerst i feltet. Mikkel Njor, Mirza Lovic og Jørn Vestergaard lå også fint med i kvalifikationen og med de seks første køreres kvalifikationstider, var der virkelig lagt op til et intenst første heat. I midten af feltet lå kørere som Lucas Sommerlund, Sebastian Hove og Oliver Rømer. 3 rookiekørere, som med fine tider i kvalifikationen godt kunne gå hen og overraske i søndagens heats.

I den tungere ende af kvalifikationen lå Mikkel Gregersen, Patrick Jensen, Jørn Støvring og Lars Christensen. Mikkel Gregersen som i denne sæson har fået en ny bil har endnu ikke fundet farten i sin Volkswagen Scirocco, og måtte derfor starte fra syttende position. Patrick Jensen havde haft problemer med sin Peugeot 106 rally og de havde arbejdet meget med bilen siden Padborg Park, men problemerne så ud til at fortsætte denne weekend med en startposition til heat 1 som nr. 18 i rækken.

Søndag kom solen frem og viste sig fra sin fineste side. Kl. 12:45 var alle i feltet så klar til heat 1, og der var som sagt lagt op til gode kampe. Starten gik og alle mand kom igennem første sving for enden af langsiden, men herefter skete der desværre flere uheld, dog uden personskade.

Foto: Agnes Straarup

Der var tryk på i svinget for enden af langsiden da starten gik til heat 1.

Mathias Valentin udnyttede til gengæld flot sin poleposition og kom godt fra start efterfulgt af Mikkel Njor, Henrik Eilertsen og Jesper Gregersen. Allerede på første omgang skete der ulykker og det betød at både Patrick Jensen og Jørn Støvring måtte udgå efter lidt kontrovers op i mod start og mål langsiden. Og i svinget efter publikumslangsiden var der også problemer, her holdte Anders Straarup parkeret i sin gule Honda CRX, efter at have været i kontakt med Sebastian Hove. Ulykkerne udløste en safetycar og en del arbejde for banens folk inden løbet atter kunne frigives. Men men der gik ikke mange omgange før at den var gal igen. Denne gang var det Mikkel Gregersen, der på langsiden havde parkeret sin VW Scirocco i  væggen ind mod pitten, pga. væske der lå spildt fra tidligere uheld på banen. En ærgerlig start og slutning på heat 1, som altså endte efter safetycar for de resterende kørere.

Foto: Agnes Straarup

Et heat 1 der for det meste uheldigvis var præget af safetycar.

Lucas Sommerlund udgik også i heat 1, da han havde problemer med en knækket støddæmper, han listede dog bilen i pit på fjerde omgang.

Efter et knap så interessant heat 1, var der mange kørere som håbede på mere race i heat 2. Men inden da måtte en del mekanikere og teams i gang med at reparere biler, hvis det overhovedet skulle lykkedes at kunne deltage i søndagens 2. heat.

I heat 2 bliver startrækken som altid ændret lidt, da de bedste 8 kørere fra heat 1 vendes om, så nr. 1 starter som nr. 8 og omvendt. Det betød at Mike Steffen Hansen havde poleposition efterfulgt af Jimmy Bob Søgaard Jensen, Jørn Vestergaard Mikkel Njor og Mirza Lovic. Mads Østerbro havde kørt sig fra sidste startposition i heat 1 op som 10´er, hvor han dermed også skulle starte i heat 2. Lige i hælene havde han Kenneth Thomsen, Lukas Staub og Sebastian Hove. De kørere som udgik i heat 1 blev alle klar til heat 2 på nær Jørn Støvring, som havde så store skader på bilen, at den ikke kunne nå at blive klar til søndagens 2. heat. Så bagerst i startrækken holdte Mikkel Gregersen, Lucas Sommerlund, Anders Straarup og Patrick Jensen.

Heat 2 gik i gang og det viste sig hurtigt, at det blev et heat med en del overhalinger i kampen om de bedste placeringer. Forrest i feltet fik Mathias Valentin sig hurtigt kørt fra en 8. plads og frem, men han fik kamp til stregen af Mikkel Njor, som i det meste af heatet lå nr. 1. Jesper Gregersen sluttede, hvor han startede som 6´er, mens Henrik Eilertsen og Mads Østerbro begge fik sig kørt frem i rækken og dermed altså sluttede på henholdsvis 4. og 5. pladsen, mens Jørn Vestergaard sluttede på en flot 3. plads.

Foto: Agnes Straarup

Mikkel Njor gav Mathias Valentin kamp til det ternede flag.

Anders Straarup, Mark Backhausen og Lars Christensen fik sig til gengæld kørt lidt frem i rækken og sluttede henholdsvis 12´er, 13´er og 14´er, da de fik det ternede flag. Patrick Jensen fik en strafbane under heatet, da han blev idømt for tyvstart. Og Anders Straarup fik tildelt to strafbaner, som ligeledes blev afviklet under heatet som følge af for trængt kørsel mellem ham og Lars Christensen. 

Jimmy Bob Søgaard Jensen og Jan Vestergaard udgik begge i heat 2, efter ravage i svinget op mod start og mål langsiden. Kenneth Thomsen måtte efter nogle omgange køre i pit med tekniske problemer og han blev ikke den eneste, da Lucas Sommerlund igen havde problemer med den ene støddæmper, som betød at han heller ikke kunne fuldføre. Oliver Rømer fuldførte heller ikke heat 2 og parkerede på græsset på start og mål langsiden.

Foto: Agnes Straarup

Ravage mellem Jimmy Bob Søgaard Jensen i sin blå og røde Peugeot og Jan Vestergaard (#33) betød desværre at begge måtte udgå af heat 2.

Alt i alt en meget dramatisk weekend på Jyllandsringen for mange kørere. Men også en yderst succesrig weekend for Mathias Valentin, som udbygger sit forspring i det samlede Danmarksmesterskab foran Jesper Gregersen og Henrik Eilertsen.

Foto: Agnes Straarup

Mathias Valentin havde en succesrig weekend på Jyllandsringen.

Foto: Agnes Straarup

Vinderne af heat 2. Mathias Valentin øverst på podiet foran Mikkel Njor og Jørn Vestergaard.

I rookiemesterskabet ser det efter weekenden således ud at Henrik Eilertsen fører foran Sebastian Hove og Anders Straarup, dog kun adskilt af nogle få point.

I Oldboysmesterskabet har Henrik Eilertsen efter en flot weekend kørt sig op på første pladsen foran Kenneth Thomsen og Jørn Vestergaard.

Vi håber på knap så meget dramatik, når næste afdeling køres om ca. 5 uger på Padborg Park, til Midsommerløbet i weekenden den. 23-24 Juni. 

 

Agnes S

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Dramatik på Jyllandsringen

Slutinstruktion 1 DM2 FDM Jyllandsringen

Sorry you have no rights to view this entry!

Kommentarer lukket til Slutinstruktion 1 DM2 FDM Jyllandsringen

Kampen fortsætter på FDM Jyllandsringen den kommende weekend

Yokohama 1600 Challenge er klar til at give den gas og fortsætte de tætte kampe, når det i den kommende weekend går løs til Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen i det midt- og østjyske.

21 kørere er klar indtil videre, når det gælder den 2. afdeling af DIF Danmarksmesterskabet. Hvis weekenden kommer til at forløbe i retning af den første løbsweekend på Padborg Park, så er der virkelig lagt op til endnu en omgang tæt og spændende race.

De to heats på Padborg Park blev vundet suverænt, af feltets pt. tre hurtigste kørere, men generelt blev der ned igennem feltet vist flotte og skarpe overhalinger.


Foto: Agnes Straarup – Feltet klar til start…

På FDM Jyllandsringen bliver det spændende at se, hvad kørere og teams har fundet af nye opsætninger og erfaringer i forhold til sidste løbsweekend.

– Dette kan muligvis betyde, at der er kørere som allerede er klar til at udfordre og rykke rundt på placeringerne, når det gælder både Rookie-, Oldboys- og det samlede DIF Danmarksmesterskab.

Steffen Larsen, som ellers blev samlet 3´er på Padborg Park, stiller i den kommende weekend ikke op i Yokohama 1600 Challenge, men kan som det pt. ser ud, følges i DTC. Det betyder at der i den kommende weekend kan blive rykket rundt på mesterskabsstillingen, som følge heraf.

Efter åbningsløbet på Padborg Park, er det Mathias Valentin, som fører an i Danmarksmesterskabet, mens Jesper Gregersen indtager anden pladsen foran Steffen Larsen, Anders Straarup og Mirza Lovic.

I Rookiemesterskabet fører Anders Straarup, tæt forfulgt af Sebastian Hove, Henrik Eilertsen og Lucas Sommerlund på de efterfølgende pladser. Men mon ikke der også i dette mesterskab bliver nye kampe den kommende weekend, da alle de ovenstående rookiekørere flot placerede sig i top 10 samlet på Padborg Park.

Foto: Agnes Straarup – Rookiekørerne havde blod på tanden i første sving på Padborg Park, da heat 2 søndag blev afviklet.

Kenneth Thomsen fører Oldboysmesterskabet foran Henrik Eilertsen og med Jan Vestergaard og Marco Schümann som 3´er og 4´er.

TV2 Sport sender søndag fra Jyllandsringen mellem kl. 11:00-13:50

Tidsplanen er som følger: (med forbehold for ændringer)
Lørdag 12. maj
Træning kl. 10:40
Tidstagning kl. 12:45
Søndag 13. maj
Heat 1 kl. 12:45
Heat 2 kl. 16:20

Vi håber at se rigtig mange af jer på banen i weekenden til godt race og pt. siger vejrudsigten, at det tegner til at blive endnu en flot weekend med solskin. Så find solbrillerne frem og kom ud på banen – feltet er mere end klar til at give den gas.

Agnes S

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Kampen fortsætter på FDM Jyllandsringen den kommende weekend

Husk tilmeldingen til DM2 FDM Jyllandsringen

Sorry you have no rights to view this entry!

Kommentarer lukket til Husk tilmeldingen til DM2 FDM Jyllandsringen

Flot åbningsweekend i suverænt vejr for Yokohama 1600 Challenge

Det blev en yderst spændende og varm åbningsweekend for Yokohama 1600 Challenge, da den første afdeling af Danmarksmesterskabet blev kørt på Padborg Park.

24 biler var til start gennem en tør og solskinsrig weekend.

Lørdag bød på kvalifikation, hvor sidste års danmarksmester Jesper Gregersen beviste at han er klar til at forsvare sin DM-titel fra 2017. Stærkt efterfulgt af Steffen Larsen i sin VW Scirocco og Mathias Valentin, som kørte sin tid ind som treer i sin Suzuki Swift Sport. Alle lå de inden for blot få tiendedele. Lidt længere bagud i feltet var tiderne ligeledes meget tætte mellem Oliver S. Rømer, Mark Backhausen, Lucas Sommerlund, Patrick L. Jensen, Rudi Larsen og August Chr. Hansen, som alle lå inden for ca. seks-tiendedele.

Der var lagt op til et yderst tæt heat 1, med udgangspunkt i den tætte kvalifikation. Heatet bød dog ikke på den store dramatik og Mathias Valentin kunne bringe bilen sikkert i mål foran Steffen Larsen og Jesper Gregersen. Den nye kører Patrick L. Jensen måtte udgå, da han havde en afkørsel og ramte autoværnet i sin Peugeot 106.

Foto: Agnes S

De tre vindere af heat 1, kunne med aftensol i ryggen nyde deres hyldest på podiet.

Hen på eftermiddagen søndag var feltet igen klar. Her gjaldt det heat 2. Til dette heat blev startrækkefølgen for de første otte kørere vendt om, således at Mathias Valentin, som kørte sig ind på førstepladsen i heat 1 nu skulle starte som 8´er, Steffen Larsen som 7´er osv. Det havde bragt Mirza Lovic ind på poleposition i sin sorte Suzuki Swift Sport.

Starten gik og nogle kom bedre fra start end andre, hvilket forårsagede lidt tumult i de første tre sving. Da løbet begyndte at sætte sig blev det lynhurtigt til en kamp i det forreste af feltet mellem de hurtigste fra kvalifikationen; Steffen Larsen, Mathias Valentin og Jesper Gregersen.

Foto: Agnes S

Mathias Valentin (#5), Steffen Larsen (#18) og Jesper Gregersen (#6) lå tæt i svinget for enden af langsiden i samtlige omgange.

Foto: Agnes S

Mike Hansen (#98) som ellers var startet i tredje position, måtte efter lidt tumult med Henrik Eilertsen (#20) i sving 2 forsøge at kæmpe sig frem.

Men det var ikke kun i det forreste af feltet at der blev kæmpet til det ternede flag. I midterfeltet var der også rift om placeringerne. Efter et stykke tid, at have lagt midt mellem kampene i den forreste del af feltet, og kampene i midten af feltet, lykkedes det rookiekører Anders Straarup at overhale Mikkel Njor for enden af langsiden. Og senere Mirza Lovic i indgangen til Big mac kurven, som skaffede ham en fjerde plads, da det tegnede flag blev givet.

Efter løbets afslutning var det uklart om Steffen Larsen havde mistet sin ellers flot tilkæmpede tredje plads efter den tekniske kontrol, og det betød at Anders Straarup efterfølgende var med på podiet som 3´er. Men det er efterfølgende blevet afgjort at Steffen Larsen ikke var blevet udelukket fra heat 2 søndag, men derimod har modtaget 4 strafplaceringer til næste løb. Og dermed blev vinderne af søndagens heat Jesper Gregersen foran Mathias Valentin og Steffen Larsen.

Foto: Agnes S

Vinderne af heat 2 på podiet. Men efterfølgende blev det afgjort, at Steffen Larsen ikke var blevet udelukket i den tekniske kontrol, men havde modtaget en straf på fire placeringer i næste løb. Dermed vandt Jesper Gregersen heat 2 foran Mathias Valentin og altså Steffen Larsen beholdte sin tredjeplads.

God kamp var der også mellem Rudi Larsen og Jørn Støvring, der sørgede for spænding og publikums opmærksomhed i svinget for enden af langsiden, da den hvide Fiat 500 og den gule Peugeot 106 GTI lå side om side. En kamp som Jørn Støvring vandt.

Foto: Agnes S

Jørn Støvring i den gule Peugeot 106 GTI med Rudi Larsen i sin Fiat 500 næsten side om side.

Mark Backhausen og Jørn Vestergaard måtte udgå i dette heat, som følge af problemer med bilerne.

Weekendens to heat blev kørt meget fair, uden større ulykker og behov for safetycar. Der blev generelt vist høj klasse og flotte overhalinger, så sæsonen 2018 tegner til at blive en yderst spændende sæson. 

Det er muligt via linket at se eller gense søndagens heat 2 fra Padborg Park. Heatet starter omkring 1:28:15 https://www.tveast.dk/motorsport-dst-2018-direkte/motorsport-dst-abningslob-fra-padborg-park?autoplay=1

Foto: Agnes S

 

Foto: Agnes S

De foreløbige mesterskabsstillinger efter åbningsweekenden er som følger:

Danmarksmesterskabet (DIF):

  1. Mathias Valentin
  2. Jesper Gregersen
  3. Steffen Larsen

Rookiemesterskabet:

  1. Anders Straarup
  2. Sebastian Hove
  3. Henrik Eilertsen

Oldboysmesterskabet:

  1. Kenneth Thomsen
  2. Henrik Eilertsen
  3. Jan Vestergaard

 

Yokahama 1600 Challenge er snart klar igen, når det i weekenden den. 12-13. Maj går løs på Jyllandsringen til åbningssløbet for DTC, vi håber på endnu en solrig weekend og massere af tilskuere på banen. 

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Flot åbningsweekend i suverænt vejr for Yokohama 1600 Challenge