Hvem deltager i Yokohama 1600 Challenge 2016?

Yokohama 1600 Challenge går en meget spændende sæson i møde, og det på alle fronter.

Med under en måned til sæsonstart vil vi gerne begynde at fortælle lidt om de kørere, der deltager i DIF Danmarksmesterskabet i år. Denne gang omhandler det de kørere som deltager i det generelle mesterskab. De kørere der har været omtalt i de tidligere præsentationer af Rookies og Oldboys indgår ikke i denne præsentation.

Rasmus Holmegaard Hansen er 22 år gammel og kommer fra Odense. Til dagligt er han automekaniker, men i fritiden er han bidt af motorsport. Han har kørt gokart siden han var ganske ung, og de seneste 5 sæsoner har han deltaget på asfaltbanerne. Først i Youngtimer, hvor han kørte i en Peugeot 205 og sidenhen i Supercup, hvor han kørte i en Peugeot 306. Fælles for begge biler er at teamet selv har stået for opbygningen og serviceringen af dem mellem løbene. Denne sæson er valget så faldet på Yokohama 1600 Challenge, hvor teamet lidt mod normen har valgt at købe en færdig bil, nemlig den Peugeot 207 som Søren Lyck deltog med i 2015. Målet er at kæmpe med om medaljer – noget som desværre ikke har været muligt for teamet de seneste par sæsoner i Supercup.
Rasmus Holmegaard Hansens startnummer bliver 124.

IMG_2629
Foto: JJ Media

Mike Hansen er genganger fra 2015 sæsonen. Den 24 årige Fynbo fortsætter i denne sæson i den hvide Citroen Saxo VTS som han vandt Rookietitlen med i sidste sæson. Den tidligere gokartkører fik mere og mere fart på i løbet af sæsonen, og årets højdepunkt var at holde på Pole Position til løb 2 på FDM Jyllandsringen ved den 6. afdeling. Målet for 2016 er helt klart at blande sig i toppen af mesterskabet og konstant ligge i top 8. Og ligger man først der, så kan alting ske.
Mike Hansens startnummer bliver igen 98.

IMG_2853
Foto: JJ Media

Bernth Stott Jørgensen er en kører som vi har set i Yokohama 1600 Challenge gennem mange sæsoner. Han plejer at køre udvalgte løb og det er umiddelbart også planen for 2016. I hans hvide Suzuki Swift Sport viser han gang på gang rigtig hurtige omgangstider, og det bliver også til pokaler og løbssejre når alting flasker sig.
Bernth Stott Jørgensen beholder hans startnummer 88.

IMG_2630
Foto: CNPhoto.dk

Jens Jensen er en af de kørere der også har været med i klassen gennem mange sæsoner. Siden hans debut i klassen i 2009, var det først udvalgte løb, mens de seneste 3 sæsoner har været hele sæsoner. Han har endnu ikke besluttet sig for om det bliver til en fuld sæson eller kun udvalgte løb i år, men tager det hen ad vejen. Målet er at kvalificere den blå Peugeot 106 Rallye i top 10, som han har gjort ved flere lejligheder, og så at få et løbsresultat i top 10, efter adskillige 11. pladser gennem tiden.
Startnummeret for Jens Jensen bliver igen hans fødselsår – 86.

Jens Jensen
Foto: CNPhoto.dk

Brian Jakobsen har været med i klassen som kører siden 2008. Før det var han med som mekaniker hos en af de andre kørere, men syntes efter en sæson, at det kunne han da gøre meget bedre selv… Fælles for alle sæsonerne er at han har deltaget i Toyota Corolla’er. Enten af den ældre version eller den nyere E12 version. Målet er at have det sjovt og køre noget godt ræs – og så går han og danser regndans ved hver løbsweekend, da han plejer at brilliere når underlaget er vådt. Hvorvidt at det bliver fuld sæson eller kun udvalgte løb er lidt usikkert endnu, men det tager han efterhånden som sæsonen forløber.
Brian Jakobsens startnummer bliver også hans fødeår – 79.

IMG_5838
Foto: CNPhoto.dk

Brian Johannesen tæller med som en af de absolutte topkandidater til DIF Danmarksmesterskabstitlen i 2016. Han sluttede 3’er i mesterskabet i 2015 og denne sæson går han efter den helt store pokal. Køreren fra Låsby har et klart mål om at finde endnu mere fart i den grå og orange Peugeot 207, og ikke mindst stabilitet gennem sæsonen. Det blev bevist i 2015 sæsonen, hvor intet var afgjort før allersidste omgang i sæsonens allersidste heat – og her var det kun få point som adskilte pokalerne i mesterskabet.
Mål – DIF Danmarksmesterskabstitlen 2016.
Startnummeret bliver igen 66.

IMG_4407
Foto: JJ Media

Mads Hedegaard Frederiksen hører også til blandt mesterskabskandidaterne. Den unge kører fra Skødstrup kører i år sin 3. sæson i den sølv og orange Suzuki Swift Sport, som stadig er klassens eneste af den nye modelvariant. Sidste år tog han en sejr og en Pole Position, og sluttede på 6. pladsen i det ultratætte mesterskab. I år går teamet efter at vinde titlen og håber at 3. gang er lykkens gang.
Mads Hedegaard Frederiksen stiller til start med nummer 44.

Mads Hedegaard Frederiksen
Foto: CNPhoto.dk

Jan Vestergaard er 42 år gammel og bor i Sunds. Han startede med at køre motorsport i 2014, hvor han købte en Legend Car og deltog i 2014 og 2015 i sæsonen. Nu har han fået mod på de fysisk lidt større biler, og har kørt den Suzuki Swift Sport som tidligere er blevet kørt af Andreas Top Jensen. Starten af sæsonen kommer til at gå med at lære den helt nye bil at kende, som han endnu ikke har kørt en meter i. Men ellers er målet at være fremme i forreste ende af feltet, som JV Motorsport håber at kunne opfylde senere på sæsonen.
Jan Vestergaard får startnummer 33.

IMG_2026
Foto: CNPhoto.dk

Tommy Nygaard vandt Yokohama 1600 Challenge mesterskabet i 2012 men har siden da holdt en pause fra motorsporten på nær et par enkelte løb. Senest var han på banen til Grand Prix Danmark på FDM Jyllandsringen i 2015, hvor han beviste at han bestemt ikke havde mistet noget af farten. Pole Position og sejr i løb 1 – så var mesteren tilbage! I år er planen at køre forårssæsonen og så se hvordan at det går og hvordan at han ligger til i mesterskabet, hvorefter han tager beslutning om resten af sæsonen. Men med den fart som han viste i den hvide Suzuki Swift Sport sidste år, kan vi nok godt regne med at han vil være at finde et sted i toppen af 2016 stillingen i DIF Danmarksmesterskabet.
Tommy Nygaard kører igen med sin velkendte startnummer 24.

IMG_0559
Foto: CNPhoto.dk

Kenneth Jerkel starter i år sin 4. sæson i Yokohama 1600 Challenge. De 3 første har været udvalgte løb, og sådan bliver det også i 2016. Feltets højeste kører er igen at finde bag rattet i sin sølvgrå Suzuki Swift Sport, hvor målet er at komme længere frem i feltet. Teamet har manglet lidt fart og været lidt uheldig med teknikken. Men håbet og målet er at slutte længere fremme i 2016.
Startnummer 21 kommer igen til at stå ud fra Kenneth Jerkels navn.

IMG_8239
Foto: CNPhoto.dk

Carsten Lorenzen har virkelig fået blod på tanden. Efter at have kørt en 4. plads hjem på Ring Djursland i 2015, er målet pokaler i 2016. Den grønne Peugeot 307 har vist rigtig gode takter men det sidste held har ofte manglet i de afgørende situationer. Derfor har teamet også forberedt sig helt anderledes til denne sæson, hvor der virkelig bliver arbejdet med detaljerne. Denne sæson er Carstens 4. sæson i motorsport overhovedet, men den stolte Sønderjyde har et klart mål – DIF Danmarksmester senest 2018. Måske får vi allerede en forsmag på det i 2016.
Hans startnummer bliver igen nummer 7.

IMG_4307
Foto: JJ Media

Steffen Larsen – DIF Danmarksmester 2015. Køreren fra Ishøj tog sig 3. mesterskab i klassen, efter at have taget de 2 første i 2003 og 2004. Det sjove var at det også var i en Peugeot 106 GTI. Men denne gang var det i en af de biler som han konkurrede imod. Team Low Budget lever op til sig navn hele vejen igennem, og 2015 blev kørt hjem med et af feltest mindste budgetter og ingen testdage. Derved beviste teamet også at det ikke kun er penge og den nyeste bil at det kommer an på, men også chaufføren bag rattet.
Målet for 2015 var bare at køre og hygge sig og se hvad det blev til. Det blev så til titlen! Så målsætningen for 2016 må også være at hygge sig i 7 weekender, og så se om der kommer endnu en stor pokal og laurbærkrans med hjem til Ishøj.
I år starter sæsonen i en hjemmebygget Suzuki Swift Sport.
Steffen Larsen starter som forsvarende mester med nummer 1 på sideruden.

IMG_7985
Foto: CNPhoto.dk

Så blev alle de kørere der er tilmeldt klassen dags dato præsenteret.

Man ved aldrig om der er nogen som dukker op i sidste øjeblik – og folk skal også være så hjertelige velkommen til at komme med ud at køre. Der er altid plads til flere i klassen, selvom Yokohama 1600 Challenge leverede et af de absolut største felter i Dansk asfaltbanesport i 2015 – og forhåbentlig også i 2016.

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Hvem deltager i Yokohama 1600 Challenge 2016?

10 gode råd inden sæsonstart 2016

Sorry you have no rights to view this entry!

Kommentarer lukket til 10 gode råd inden sæsonstart 2016

DM1 tidsplan og tillægsregler

Sorry you have no rights to view this entry!

Kommentarer lukket til DM1 tidsplan og tillægsregler

DM2 Tidsplan, tillægsregler og startbekræftelse

Sorry you have no rights to view this entry!

Kommentarer lukket til DM2 Tidsplan, tillægsregler og startbekræftelse

Hvem deltager i Yokohama 1600 Challenge 2016 – Rookies?

Yokohama 1600 Challenge går en meget spændende sæson i møde, og det på alle fronter.

Med ca. en måned til sæsonstart vil vi gerne begynde at fortælle lidt om de kørere, der deltager i DIF Danmarksmesterskabet i år. Denne gang omhandler det de kørere som er tilmeldt Rookiemesterskabet.

Rookiemesterskabet er for de kørere der aldrig har kørt asfaltbaneløb før. Det er uanset om du er 14 år gammel eller om du er 74 år gammel – alle kørere som ikke har begivet sig rundt på asfalten før, kan deltage.

Derfor er det også lutter nye ansigter som man finder i denne præsentation.

Kim Villebæk Thomsen er den første kører som vi tager fat på. Kim stiller op i en Suzuki Swift Sport, der tidligere har kørt Swift Cup men har stået stille de sidste mange sæsoner. Thomsen er 34 år gammel og bor til dagligt i Christiansfeld. Hverdagen går med salg og reparation af biler på hans eget værksted i Kolding. Kim har ikke kørt nogen former for motorsport før, så derfor er det en helt nyt med racerløb for ham.
Kim Villebæk Thomsens startnummer bliver i denne sæson nummer 12.

KimThomsenBil
Foto: Villebæk Racing

Mads Østerbro er 32 år gammel og bor til dagligt i Fredericia. Han har købt den Peugeot 207 som Jan Jespersen kørte i gennem 2015 sæsonen, og som Carsten Rasmussen kørte i året inden. Mads har tidligere kørt gokart, men det ligger 14 år tilbage. Dengang blev det til 5 sæsoner i træk, så Mads har haft benzin i blodet. Men det er først nu at oktantallet er steget nok til at han ville prøve at køre ræs igen.
Mads Østerbros startnummer bliver 17.

Asger Amor er 17 år gammel og bor i Løgstrup nær Viborg. I 2009 startede han med at køre gokart i den lokale klub, VMK. Efter nogle gode sæsoner, hvor det bl.a. blev til nogle gode resultater i DM, har han holdt et par års pause for at have fuldt fokus på sin efterskole tid. Nu er han så småt ved at være klar til at starte op igen, og vil derfor køre 2 løb i 2016, inden at 2017 bliver en fuld sæson. Teamet har købt en Suzuki Swift Sport som tidligere er blevet kørt af bl.a. Mikkel Jespersen.
Asger Amors startnummer bliver i denne sæson 57.

IMG_2489
Foto: JJ Media

Jacob Hansen er den næste sidste kører som vi skal præsentere i dag. Jacob er 21 år gammel og har kørt gokart siden 2007. De seneste 4 sæsoner har han kørt KZ2 for GP Racing Danmark, hvor det er blevet til flere gode resultater. Hansen har købt en Peugeot 106 GTI som teamet har været i gang med at renovere hjemme på værkstedet henover vinteren. Bilen har tidligere deltaget i 1600 Challenge, men har stået stille siden 2009. Målet for Jacob er at slutte i top 12 i DIF Danmarksmesterskabet samt køre en masse pokaler og helst også titlen i Rookiemesterskabet hjem.
Jacobs startnummer bliver 151.

IMG_3004
Foto: JJ Media

Sidst men ikke mindst kommer vi til feltest pt. eneste tilmeldte kvinde – Brigitte Klintskov Jerkel. Hendes sæson bliver til udvalgte løb. Hun er mor til Kenneth Jerkel, som har kørt i klassen de seneste sæsoner, og bor til dagligt i Greve. Hun har altid været bidt af fart og motorsport, men det er først nu at hun har taget mod til sig, og skal i gang med at tage racerlicens. Udover Rookiemesterskabet, deltager hun også i Oldboysmesterskabet, Ladies Cup samt det generelle DIF Danmarkmesterskabet.
Teamet har købt en Peugeot 207 som tidligere er blevet kørt af Martin Andersen, Jonas Lynge og Karsten Olsen. Så det bliver meget spændende at følge hende i de udvalgte løb at hun skal køre.
Hendes startnummer i Yokohama 1600 Challenge 2016 bliver 4.

IMG_7891
Foto: CNPhoto.dk

Det var så præsentationen af Rookiekørerne i denne sæson. Der er dog stadig åbent for tilmeldingen, så måske dukker der flere deltagere op, når vi kommer tættere på sæsonstart – eller i løbet af sæsonen.

Næste gang går vi i gang med de kørere, der kun kører med i det generelle DIF Danmarksmesterskab.

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Hvem deltager i Yokohama 1600 Challenge 2016 – Rookies?

Information nummer 3 fra teknisk kontrol

Sorry you have no rights to view this entry!

Kommentarer lukket til Information nummer 3 fra teknisk kontrol

Godt nyt om billetter til 2016 sæsonen

Sorry you have no rights to view this entry!

Kommentarer lukket til Godt nyt om billetter til 2016 sæsonen

Hvem deltager i Yokohama 1600 Challenge 2016 – Oldboys?

Yokohama 1600 Challenge går en meget spændende sæson i møde, og på alle fronter.

Med lidt over en måned til sæsonstart vil vi gerne begynde at fortælle lidt om de kørere, der deltager i DIF Danmarksmesterskabet i år. Denne gang omhandler det de kørere som er tilmeldt Oldboysmesterskabet.

Oldboysmesterskabet er for alle de kørere, der enten har rundet eller fylder 45 år i indeværende sæson.

2016 bliver et gensyn til mange af dem som har kæmpet med om medaljerne, siden mesterskabet blev oprettet i 2013.

Oldboysmesteren fra 2015, Carsten Rasmussen, er på banen igen og denne gang i en helt nybygget Peugeot 208. Han kørte også titlen hjem i en Peugeot 208, men den er givet videre til holdkammeraten Jan Jespersen. Rasmussen kørte 2015 titlen hjem i ret suveræn stil med 12 ud af 14 sejre og kunne derfor allerede kalde sig mester inden den sidste afdeling blev kørt på Padborg Park. Derudover tog han sølvmedaljen i DIF Danmarksmesterskabet. Målet for 2016 er at tage begge titler.
Carsten Rasmussen kører i år med nummer 2.

Carsten Rasmussen
Foto: CNPhoto.dk

Jan Jespersen var en af klassens nye mænd i 2015. Men på trods af at han aldrig havde kørt racerbil før, kom han meget hurtigt efter det i sin Peugeot 207. Længe lå han til medaljer i både Rookie- og Oldboysmesterskabet men lidt mekaniske drillerier på bilen ved finaleløbet ødelagde chancerne for det. I år har han overtaget DM2’er og Oldboysmesterbilen fra holdkammeraten Carsten Rasmussen, så nu er målet helt klart at tage medaljer – og helst de allerstørste af dem.
Jan Jespersens startnummer er 20.

IMG_0987
Foto: CNPhoto.dk

Leif Juhl er en af de faste tilbagevendende kørere i Yokohama 1600 Challenge. Det er efterhånden nogle år siden, at han har kørt fuld sæson, men når han kommer og den værste rust er blevet banket af, kører han rimelig hurtig og kan godt give de andre kørere kamp til stregen. Hans gule Toyota Corolla er sjældent langt fra pokalerne, men det allersidste held har manglet i at kunne snuppe en pokal. Men mon ikke at 2016 bliver året, hvor han nu fik sig kørt varm i slutningen af 2015?
Leif Juhl har igen startnummer 25 i bagruden.

IMG_0374
Foto: CNPhoto.dk

Mark Backhausen i den sorte Peugeot 106 GTI har endnu sin første fulde sæson i Yokohama 1600 Challenge. Han var første gang på banen i 2014, men Team Kaffeklubben har kun kørt udvalgte løb i de 2 sæsoner. Efter en debutsæson med en del tekniske problemer, blev 2015 en rigtig god sæson for teamet. Pokaler i 5 ud af 8 kørte heats må siges at være en rigtig god statistik for 2015, så det er helt klart noget som køreren fra Vangede vil bygge videre på i 2016.
Mark Backhausen stiller til start med samme startnummer som sit store idol, Gilles Villeneuve – 27.

Mark Backhausen
Foto: CNPhoto.dk

Jimmy Bob Søgaard Jensen er klar til sin 8. sæson i Yokohama 1600 Challenge. Efter et par sæsoner i en Suzuki Swift 1,3 blev der skiftet til en Peugeot 106 Rallye som han har kørt i siden. I 2014 tog han bronzemedaljen i Oldboysmesterskabet, mens han sluttede 4’er i sidste sæson. Målet for 2016 er pokaler i både sæsonens løb samt i mesterskabet.
Jimmy Bob Søgaard Jensen starter igen med nummer 29.

IMG_3615
Foto: CNPhoto.dk

Michael Scharstein har været med i klassen siden betegnelsen 1600 Challenge kom i 2007, og er den eneste kører i klassen der har deltaget i samtlige sæsoner. Scharstein tog Oldboystitlen i 2014 mens han sluttede nummer 2 i både 2013 og 2015. Han fortsætter i sin trofaste gule Peugeot 207, med samme setup som de seneste mange sæsoner. Målet for 2016 er helt klart at tage Oldboystitlen tilbage samt slutte i top 10 i det generelle mesterskab. En placering som kun svipsede med 3 point i 2015.
Michael Scharstein holder fast i sit sædvanlige startnummer – 58.

IMG_8822
Foto: CNPhoto.dk

Rudi Larsen er klassens alderspræsident. Han har en tradition med altid at køre med et startnummer svarende til den alder at han fylder i løbet af sæsonen. Så i år bliver det altså startnummer 70! Larsen kørte i en sølvgrå Suzuki Swift i mange år men skiftede i sidste sæson til en helt ny Fiat 500 Abarth, som samtidig er klassens hidtil eneste trykladede bil. Debutsæsonen i den gik ikke helt som forventet, og en ufrivillig rulletur ved den 2. afdeling på Padborg Park gjorde heller ikke tingene nemmere. Men efterhånden efter sæsonen gik og bilen blev justeret ind, kom der mere for mere fart på Stenhuggeren. Og da sæsonen var omme, havde han kørt nok point på kontoen til at kunne snuppe bronzemedaljen i Oldboysmesterskabet. I år er målet at kravle endnu længere frem i feltet og få endnu flere pokaler til den efterhånden ret bugnende pokalhylde hjemme i Gadstrup.

Rudi Larsen
Foto: CNPhoto.dk

Det var så slutningen på vores præsentation af Oldboyskørerne. Der kan selvfølgelig nå at komme flere til inden sæsonstarten, da tilmeldingen stadig er åben.

I nærmeste fremtid fortsætter vi med de resterende kørere i Yokohama 1600 Challenge 2016.

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Hvem deltager i Yokohama 1600 Challenge 2016 – Oldboys?

Kan der samles 5 mand på en testdag? (Opdateret)

Sorry you have no rights to view this entry!

Kommentarer lukket til Kan der samles 5 mand på en testdag? (Opdateret)

SÆLGES. Peugeot 207 1.6 vti sport – Danmarks billigste

SÆLGES. Peugeot 207 1.6 vti sport. Klar til Yokohama 1600 challenge

IMG_7945

Kunne du tænke dig at blive ejer af
DK’s billigste Peugeot 207 Yokohama 1600 challenge racer.
SÅ ER DET NU..
Bilen står klar til sæson 2016…. Og er yderst konkurrence dygtig og velbygget.

Reservedels pakke kan tilkøbes

Tilbuddet løber til næste søndag d.20/3 2016. Vinduet lukker søndag kl.20.00.

Med lidt tålmodighed og salgsarbejde burde der være mulighed for at videresælge og tjene 10.000-15.000 kr på bilen.
Del meget gerne så vi kan få den ud på asfalten hvor den hører til 😊

Karsten Olsen tlf. 23714434
Omotorsport2@gmail.com

 

Udgivet i Sælges | Kommentarer lukket til SÆLGES. Peugeot 207 1.6 vti sport – Danmarks billigste