Mark Backhausen er 49 år gammel og bor til dagligt i Vangede.
Teamet består udover Mark af Glenn Thomsen og Michael Melhedegaard, som hjælper til med mekanikken, hvis den driller.
Mark har haft interesse siden 1979, hvor han var til Formel 1 for første gang på Silverstone.
Der var dog ikke tid til selv at dyrke motorsport før i 2004, hvor den første af mange gokarts blev købt.
Der er blevet prøvet kræfter med flere forskellige klasser, men det var først i 2011 at det virkelig klikkede og topresultaterne begyndte at komme. Her var Mark blevet en del af Team Teckart, som deltog i KF2. Her blev der også indledt et samarbejde med Nanna Thomsen som senere blev Danmarksmester. Nanna fungerede som driver coach, hvilket resulterede i en flot 3. plads i Oldboysmesterskabet i KF2 National.
Mark har også taget flere forskellige official kurser i gokart, hvilket bl.a gør at han nu kan fungere som løbsleder. Dermed skulle næste generation af officials gerne være sikret, når de nuværende stopper.
Efter mange år som kører i gokartklasserne, kunne Mark godt tænke sig lidt nye (og billigere) udfordringer. Derfor købte han i efteråret 2013 en Peugeot 106 GTI, som han i første omgang tog asfaltbanelicens i.
Den 26.-27. april holdt han klar på FDM Jyllandsringen til Åbningsløbet i Yokohama 1600 Challenge.
Det blev dog en lidt drisk weekend, hvor bilen ikke altid ville som teamet gerne ville. Alligevel blev omgangstiderne forbedret hver gang at han var på banen. Med to 4. pladser i Oldboysmesterskabet måtte det siges at være en godkendt weekend.
Grundet arbejde var teamet først tilbage på banen 2 måneder senere på Padborg Park. Her valgte gearkassen så at give kvaler, så det ikke helt blev til de ønskede resultater.
Alligevel kæmpede teamet videre, og det blev også til point i begge de resterende weekender som teamet deltog i.
Da det kun blev til deltagelse i 4 ud af 7 løbsweekender var hverken den generelle eller Oldboysmesterskabsstillingen noget at skrive hjem om.
Men med konstant forbedrede omgangstider gennem hele sæsonen, og derved og rykkede længere og længere frem i rækkerne, er teamet helt klar på at vende tilbage i 2015.
Målet i 2015 er at kæmpe med om podiepladserne i Oldboysmesterskabet. Teamet ærgrer sig over ikke allerede at kunne snuppe pokaler i 2014, men håber på at kunne rette op på det i den kommende sæson. Gearkasseproblemerne fra 2014 skulle også gerne være løst, så der er ekstra fart i den sorte Peugeot 106 GTI.
Startnummeret for Mark Backhausen i Yokohama 1600 Challenge 2015 bliver 27 – samme nummer som hans store helt siden Formel 1 i 1979 på Silverstone – Gilles Villeneuve.
Kørerforeningen Gr. N
Yokohama 1600 Challenge
JJ Media