DM afgøres den kommende weekend

Efter 6 weekenders tætte kampe og fede dueller, skal Yokohama 1600 Challenge afgøres. I den kommende weekend køres sidste løb for sæsonen 2018. Det sker når feltet kører til Yokohama DM-finalen på FDM Jyllandsringen.


Foto: Agnes Straarup

Finalen får indtil videre 23 kørere på banen. Kørere som er klar til at sætte de sidste kræfter ind for at lukke sæsonen med stil. Henrik Eilertsen har allerede taget titlerne som rookiemester og oldboysmester, men det samlede DIF Danmarksmesterskab er endnu ikke afgjort og her har Henrik Eilertsen mulighed for at tage en samlet 3. plads. Mathias Valentin fører DIF Danmarksmesterskabet solidt med 47 point foran sidste års danmarksmester Jesper Gregersen inden weekenden. I kampen om 3. pladsen ligger som sagt bl.a. Henrik Eilertsen, Mirza Lovic og Mikkel Njor.

Rookiemesterskabet er som sagt afgjort, men der er stadig noget at køre for når det gælder både 2. og 3. pladsen. Pt. Indtager Anders Straarup 2. pladsen foran Lucas Sommerlund. De to er efterfulgt af Oliver Rømer.

I oldboysmesterskabet er der også stadig tæt kamp, selvom titlen for bedste oldboyskører er indtaget. På 2. pladsen pt. Ligger Jørn Vestergaard efterfulgt af Jan Vestergaard, selvom de to herrer deler samme efternavn, er det sikkert at titlen som samlet 2´er i mesterskabet ikke deles mellem de to. Så mon ikke at vi nok skal få en rigtig spændende afslutning, når de sidste pokaler skal uddeles.

Har du ikke mulighed for at komme til FDM Jyllandsringen, sendes der live fra lørdagens program på Youtube via følgende link: https://www.youtube.com/channel/UCiSsCGiI209vPiZddNoQZOQ

Mens der søndag sendes live på TV2 Sport.

Tidsplanen for Yokohama 1600 Challenge ser ud som følger: (med forbehold for ændringer)

Lørdag:
Træning kl. 09:55
Tidtagning kl. 12:45

Søndag:
Heat 1 kl. 13:45
Heat 2 kl. 17:10

Håber vi ses på FDM Jyllandsringen til et brag af en sæsonfinale.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.