Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger

Her vil vi forsøge at svare på nogle af de ting vi er blevet spurgt om vedr. Yokohama 1600 Challenge

Du kan deltage fra 14 år
Kørerforeningen har fået DASU tilladelse til at man kan deltage i Yokohama 1600 Challenge fra man er fyldt 14 år.

Fælles opstilling af telte
Vi har lavet en aftale med de danske baner om fælles opstilling af telte for klassen,
Har du ikke dit eget telt har køreforeningen lavet en aftale med Grønnemark om at vi kan leje telt hos ham, han stille teltet op og tager det ned igen, du skal bare komme med din bil og køre ind i det opstillede telt, nemmere kan det ikke være. Du skal selv ringe til Grønnemark på tlf. 2215 7822 og bestille telt hvis du ønsker det.

Pris for tilmelding til klassen
Prisen er kr. 1600,- som så samtidig dækker dit kontingent til kørerforeningen så du dermed automatisk er medlem her og har indflydelse på klassen og dens fremtid.   Beløbet indbetales på konto:  Reg. nr. 5492 Kontonr. 0903412, Husk at skrive dit navn i besked feltet, så vi se hvem der betaler.

Startnummer
Startnummer fordeles af Kørerforeningen Gr. N, Køre der har kørt i foregående sæson har ret til sit startnummer ind til 1 marts i den efterfølgende sæson. Nr. 1-2 og 3 i mesterskabet har ret til Nr. 1 – 2 og 3 i den efterfølgende sæson. Startnummeret er ikke sikret før at der er udfyldt en tilmelding og kontingentet er betalt

Klub medlemskab
Du skal være medlem af en motorklub for at kunne køre og det er op til dig selv at vælge hvilken klub du mener varetager dine interesser (se klubber her)
Kørerforeningen har i 2015 overtaget DARC som har været med i arbejdet om at få startet Yokohama 1600 Challenge op, og her er du selvfølgelig meget velkommen til at melde dig ind, dette gør at vi har mulighed for at lave et helt særligt tilbud til deltager i Yokohama 1600 Challenge om samlet tilmelding til DARC og Yokohama 1600 Challenge for kun 2100,- (se her)

Læs mere om DARC Her

Licens

Du skal have en B-Licens for at kunne køre med i Yokohama 1600 Challenge, på alle de danske baner. Hvis du er under 18 år hedder den U-B. Hvis du skal køre med til et udlandsløb i klassen, skal du have et tillæg som hedder starttilladelse til løb i udlandet. Det var det der før hed en EU licens. Dette tillæg koster pt. 300 kr til din normale B eller U-B licens.

PR om klassen
Vi forsøger løbende at informer om Yokohama 1600 Challenge på bl.a. Motorsporten.dk, og her vil vi også gerne præsenterer alle kørerne i klassen frem til sæsonstarten i slutningen af april. Når du har tilmeldt dig klassen modtager vi gerne lidt oplysninger på dig og din baggrund + et billede til præsentationen
Dette vil senere blive brugt til din kørerprofil her på hjemmesiden.

Dæk
Vi bliver ofte spurgt om man skal køre på bestemte dæk eller det er frit.
Reglementet foreskriver at vi skal køre med dæk fra Yokohama.
Grunden til at vælge en bestemt dækleverandør er for at forsøge at sætte et loft på udgifterne. Hvis det var 100% frit ville det selvfølgelig blive billigere for nogle for de kunne så køre på dæk man havde i forevejen eller brugte dæk man kunne købe billigt et eller andet sted.
Men hvis det er frit vil der også være kørere der har mange penge der får lavet deres egne dæk eller køber special racerdæk til 3000,- – 4000,- kr. pr. stk., og hvis man så vil være med i det samlede mesterskab må man jo så ud at investerer det samme som ham !! Dermed accelererer udgifterne volsomt.
Vi SKAL derfor køre på Yokohama slicks og må max. bruge 14 stk. på hele sæsonen. Dermed kan udgifterne holdes nede på et rimeligt niveau..
Priser på dæk:  15″ kr. 1335,- + moms pr. stk, 16″ kr. 1595,- + moms pr. stk. 15″ regndæk 1465,-+moms pr stk og 16″ regndæk 1695,-+moms pr stk.
De dæk der må bruges i Yokohama 1600 Challenge skal købes gennem: Gunner Aaskov Motorsport, Kornmarken 2, 6040 Egtved – Tlf. 7555 3290, Mail info@aaskov-motorsport.dk .

Anmeldelsesgebyr
Anmeldelsesgebyret skal i 2018 betales til Kørerforeningen Gr. N, læs mere Her